tilbage

Et kongerige for jeres hund

Et kongerige for jeres hund

Møns Klint Resort byder også familiens hund velkommen

 

Danmark og især Møn er et ideelt rejsemål, når hunden skal med på ferie. Og det skal den naturligvis. 
På Møn er der masser af plads og rig mulighed for at gå lange ture langs stranden, nyde den smukke natur og den friske luft. Til glæde for både menneske og hund. 
Ferie i Møns Klint Resort er den perfekte ferieform for familier hund. Her er der masse af plads og frihed til bevægelse både ude og inde.  

 

Hundeskov
Vi har en rigtig hundeskov der ligger ude i skoven lige bag Campingpladsen og fylder en hel tønde land. Den er indhegnet og der er masser af plads og udfordringer med grøfter, vand og træer. Et eventyr for jeres hund.

 

Det er gratis at have jeres hund med på Camping Møns Klint.*
Der er bænke og når I kommer hjem med en rigtig dejlig beskidt og våd hund, har vi en hundevask plads med varmt vand, hårtørrer, hundesæbe og godbidder.
Så hunde og deres ejere, I skal glæde jer.

 

Hunde der er forbudte i Danmark er ikke velkommen Det vil sige de hunderacer, som er opført på Hundelovens forbudsliste. Hertil kommer alle blandingshunde, som indeholder een af disse hunderacer.

 

Med hunden i naturen

Vi passer meget på og værner om vildtet og skovens andre dyr, så derfor er vi meget kede af at se løse hunde skoven, men i hundeskoven er der frit spil for, at din/jeres hund kan få lov at være hund. Faktisk er det ikke tilladt at have løse hunde i naturen og venligst respekter dette. Tak fra skovens dyr.

 

 På de fleste danske strande, herunder også strande langs de Mønske Kyster , er det dog tilladt i perioden fra 1. oktober til 31. marts at lade hunden løbe frit. Under forudsætning af at du har fuld kontrol over din hund og at den ikke er til gene for andre personer, hunde eller det vilde dyreliv. Resten af året skal hunden altid være i snor, når I færdes ude. 

 


Uanset hvor i naturen, I befinder jer, bør du altid huske at medbringe en lille plasticpose og samle hundens efterladenskaber op. 

 

* Hvis De ønsker at have Deres hund med i en af vores hytter koster det 100 kr om ugen eller 25 kr i døgnet.

Møns Klint Resort · Klintevej 544 · DK-4791 Borre Møn · (+45) 5581 2025 · CVR 30321960 resort@klintholm.dk