tilbage

Faktaboks

booking

 

Perfekt til Naturelskere i alle aldre

Vi har valgt at indrette stedet som et koncept feriehus for natur, hestefolk og lystfiskere men også for alle andre outdoor aktiviteter som det unikke natur område tilbyder som f.eks kajak.

For naturinteresserede, hestefolk og lystfiskere findes der i Danmark næppe et mere spændende område. For botanikere, fugle og sommerfugle folk er dette en perle ... I bor midt i et lille paradis af orkideer, dufte og udsigt til mælkevejen på himlen.

 

Oplevelser

Udsigten ligger kun 1,5 km. fra Geocenter Møns Klint og ca. det samme fra Klintholm havn og den fine sandstrand på venstre side af havnen.

Klinteskoven og overdrevs områderne Høvblege og Jydelejet, byder på mange km. vandre, ride og mountain bike stier igennem det kuperede terræn. Hvis i ønsker at ride, sejle kajak , turbåd til klinten, eller leje en fiske guide er alt dette muligt. Liselund med sin romantiske have er også en kultur perle og det samme er de mønske kirker hvor især Elmelunde, Keldby og Fanefjord er kendte for deres kalkmalerier.

 

Klintholm havn

Klintholm havn med sandstrande ligger ca. 3 Km fra Udsigten. Her kan man også købe ind i supermarkedet eller måske nyde en middag i en af havnens restaurationer. Der er gode faciliteter til trolling både inkl. bedding. Der er også mulighed for at se på lokalt kunsthåndværk eller tage en sejltur med kutteren Discovery ud og se Møns klint fra søsiden.

 

Alle priser er inklusiv:  WIFI, el, varme og brænde til brændeovnen.

 

Indretning

Udsigten er indrettet med helt nyt stort køkken. Spisestue, opholdsstue og T.V. stue er ligger i forlængelse af hinanden med et flot kig igennem alle tre rum ud til terrassen med havudsigt.              

I opholdsstuen er der brændeovn og udgang til en lille terrasse med fin udsigt mod bakkerne. Det ene soveværelse ligger i stueetagen. 

Der er 2 badeværelser et med brus og et med badekar.

På første salen finder man 3 soveværelser med dobbeltsenge og skabsplads (I 2 af værelserne står der også 1 enkelt seng/sofa).

Til venstre for indgangen i gårdhaven finder man et vaskerum med vaskemaskine, tørretumbler og der  er der god plads til hobbyudstyr – fiskegrej, sadler eller f.eks. overtøj og støver til vandreturen. 

Udsigten har et stort udenomsareal med en fin hestefold, en stor gårdsplads og ved siden af huset er der plads til flere biler og heste/båd-trailere. Grunden er omkranset af træer, hvilket skaber en hyggelig ramme om stedet.

 

Sengelinned

Når I lejer Udsgten, skal i selv medbringe sengelinned, håndklæder og viskestykker. I kan ved forudbestilling leje linned og håndklæde for 100 kr. pr. person. 


Slutrengøring

Slutrengøring kan I vælge selv at klare og der er en tjekliste i huset I bare skal følge. I kan også vælge at bestille slutrengøring når I booker, så skal I bare sørge for at der er ryddet op, at opvaskemaskinen er tømt og at lejet sengelinned er lagt ved døren før I rejser hjem. 

 

Hund

Der er tilladt at hund med, dog max 2 hunde.

 

Heste

Heste er incl. Vi skal altid have besked direkte hvis I medbringer heste. Der er kun fold ikke boxe 

 

Plantegning

 

 

 

Priser

 

Sommersæson kun hele uger fra søndag til søndag :  13.500 Kr.

Weekenddage/helligdage, samt nogle specielle feriedage : 3.000 kr. pr. nat (min. 2 nætter)

Hverdage : 1.700 kr. pr. nat (min. 2 nætter)

Hele uger som ikke ligger i ferier : 9.900 kr.

 

Hvis du ønsker at holde 1 1/2 dags seminar eller heldagsmøde på Udsigten, så kontakt os venligst for pris - 55812025 eller resort@klintholm.dk

Møns Klint Resort · Klintevej 544 · DK-4791 Borre Møn · (+45) 5581 2025 · CVR 30321960 resort@klintholm.dk