tilbage

FAQ

Her er svar på nogle af de spørgsmål vi ofte får stillet

 

Kan vi gå til Geocenteret fra Camping Møns Klint?

Ja der er ca. 3 km. til Geocenter Møns Klint. Ruten I skal tage igennem skoven hedder Kridtstien og I kan se det på vandreturskortet her. Det er den lilla rute, print evt. kortet ud så er det nemmere at se. Vi har selvfølgelig også vandreturskort i kan få i receptionen.

 

Hvor langt er der til Møns klint fra campingpladsen?

Der er kun ca. 1 km. igennem et af Danmarks smukkeste overdrevs områder, med løse køer, vilde orkideer og skønne bakker. Se billedet her

 

Må man tage fossiler med hjem?

Ja det må man, det er kun i helt særlige tilfælde at man skal aflevere det man har fundet og det er hvis man har fundet noget der kunne blive til danekræ. Spørg på Geocentret eller i receptionen hvis I tror at I har fundet et meget noget exceptionelt.

 

Er det farligt at færdes ved Møns Klint?

Al færdsel er på eget ansvar, men det er som regel om vinteren og i det helt tidlige forår de fleste skred sker.

Vandstanden er stort set ikke påvirket af tidevand, men blæst kan få vandstanden til at stige, men som regel højst til knæhøjde og kun på nogle strækninger af klinten.

I våde perioder er blåleret  nogle steder langs stranden meget blødt og man kan sidde fast, det er dog kun skoene der er i fare for ikke at komme med hjem.

 

Må vi lave bål?

Ja I må lave bål på bålpladsen oppe på teltpladsen lige oppe bagved lejrskolehytterne.

 

Må vi bruge swimmingpoolen?

Ja det må I meget gerne, men vi har ikke livredder ved poolen så det er lærernes ansvar at overholde de givne regler der måtte findes i skolesystemet for elevernes brug af pool.

Vi vil altid kræve at der er læreropsyn, når der er elever ved poolområdet.

Poolen er åben fra ultimo juni til ultimo august.

 

Kan vi leje cykler?

På Geocentret kan I komme på mountainbiketur med naturvejlederen.

 

Offenlig transport

I kan søge rejsen på rejseplanen.dk, vores adresse er:

Klintevej 544, 4791 Borre

Her under er lidt yderligere informationer om busser fra Stege

 

Busser fra Stege

 

Buslinje 678

Køreplan for buslinje 678 fra Stege til Møns Klint/Geocenter

Denne busrute kører kun i højsæsonen, se nærmere på køreplanen. Busen har stoppested lige udenfor campingpladsen.

 

Buslinje 667

Køreplan for buslinje 667 fra Stege til Klintholm havn

Denne busrute kører hele året,  men ikke helt til campingpladsen. Stoppestedet i Magleby er tættest på campingpladsen, der er ca. 3 km. til campingpladsen fra Magleby.

 

(Der kører ikke toge på Møn)

Møns Klint Resort · Klintevej 544 · DK-4791 Borre Møn · (+45) 5581 2025 · CVR 30321960 resort@klintholm.dk